JBH Gruppen A/S

Hvem er JBH Gruppen?

JBH Gruppen er en medarbejderejet koncern bestående af nogle af Danmarks mest erfarne bygge- og entreprenørvirksomheder. Vi forener stærke faglige kompetencer inden for byggeri, anlæg, tømrer/snedkerarbejde og betonelementproduktion – og skaber solide, langsigtede løsninger baseret på kvalitet, ansvarlighed og fællesskab.

JBH Gruppen i tal

2,3 mia
Samlet omsætning i DKK i 2024

1.134
Ansatte i koncernen

 

Kompetencer

JBH Gruppen favner brede og specialiserede kompetencer inden for byggeri, herunder:

  • Bolig-, institutions- og erhvervsbyggeri samt renovering
  • Avancerede betonkonstruktioner som broer, kraftværker og rensningsanlæg
  • Moderne, højteknologisk elementproduktion
  • Tømrer- og snedkerentrepriser samt omfattende servicearbejde for offentlige og private bygherrer
  • Bygningssanering, herunder betonrenovering, facadelukninger, overflader og altaner
  • Reparation og vedligeholdelse af bygninger

Bæredygtighed

I JBH Gruppen ønsker vi at bidrage til et bæredygtigt samfund og vi gør vores ypperste for at drive virksomhed på en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig måde.

Gennem godt håndværk, dialog og samarbejde vil vi bygge med omtanke for vores medmennesker og det omgivende samfund.  I JBH Gruppen bygger vi for fremtiden.

Vision og målsætning

JBH Gruppen bygger på tre grundlæggende værdier: Kvalitet, Pålidelighed og Forandringsparathed.

Kvalitet

For os betyder kvalitet både at gøre de rigtige ting og at gøre tingene rigtigt. Vi skaber løsninger, der giver reel værdi for bygherrer og samarbejdspartnere, og vi arbejder målrettet på at afstemme og indfri forventninger – hver gang.

Pålidelighed

Et stærkt samarbejde bygger på tillid. Derfor afleverer vi vores arbejde til aftalt tid og kvalitet, uden fejl og mangler. Vi kommunikerer ærligt og holder indgåede aftaler – altid med kundens behov som udgangspunkt.

Forandringsparathed

JBH Gruppens selskaber har op til 100 års historie. At stå stærkt gennem mange årtier kræver udvikling og vilje til forandring. Vi er nysgerrige, undersøgende og åbne for nye metoder og teknologier, der kan skabe et mere sikkert, effektivt og fremtidssikret byggeri.

Med disse værdier – og en dedikeret medarbejderstab – leverer vi helstøbte, moderne kvalitetsløsninger.

Direktion

Thomas Duedahl
Koncerndirektør

Bestyrelse

Claus Berner Nielsen
Formand

Johannes Hejlskov Sørensen
Næstformand
Medarbejderrepræsentant, Hustømrerne

Anders Mortensen
Medarbejderrepræsentant, JORTON

Bente Damgaard

Kim Christiansen

Kim Hagedorn
Medarbejderrepræsentant, Boligbeton

Lene F. Espersen

Peter C. Luke

René Iversen
Repræsentant for Medarbejderfonden